Menu

Parterapi i Odense

Diskussioner og skænderier

Vi er et par i starten af 30erne med to små børn, som er bosat udenfor Odense. Vores forhold har i en årrække været meget præget af diskussioner og skænderier. Vi har svært ved at forstå hinanden og lige præcis hvor det er, at tingene går skævt imellem os. Vi syntes derfor begge, at det var en god ide med parterapi og valgte Gorm Lundshøj ud fra de forskellige informationer på hans hjemmeside.

Parterapi skaber kontakt og vi skiftes til at tale og lytte

Det viste sig at være et godt valg, fordi vi synes, at Gorm er en dygtig og professionel person, som er behagelig at omgås. Han har en god og fast måde at holde styringen og skære igennem på, hvis der går for meget diskussion i den og kan derved få samtalen tilbage på sporet. Gorm bruger vejrtrækning meget i sin metode under samtalerne. Det kræver en smule tilvænning, det at blive afbrudt og bedt om at trække vejret dybt inden man forsætter. Men det hjælper! Blandt andet kan ens ordvalg nå at blive ændret til det bedre, imens man lige trækker vejret en ekstra gang. Under parterapien synes vi det fungerer godt, at Gorm trækker samtalen helt ned i tempo, så man kan mærke efter hvad man føler og få mulighed for, at tænke sig om og forsøge at udtrykke sig helt præcist. Man får hjælp til at skabe og opretholde en tæt kontakt med sin partner under samtalerne, hvor man kan skiftes til at tale og lytte.  

Lær værktøjer og teknikker i parterapi

Vi synes begge, at vores timer hos Gorm har været godt givet ud, de værktøjer og teknikker han har lært os, har vi fået god gavn af. Vi giver derfor Gorm som parterapeut vores varmeste anbefaling til alle der ønsker en hjælpende hånd med at få deres forhold tilbage på sporet.

Hilsen J og S